Gode råd om netsikkerhed

 
01-08-2011
Antivirus og sikkerhed

Her er en række god råd til at øge din sikkerhed på nettet.

Opdatér jævnligt
Opdater alle dine programmer jævnligt og altid, når du bliver bedt om det. Hvis du ikke opdaterer programmerne på din computer, risikerer du, at der opstår sikkerhedshuller. De fungerer som en ulåst bagdør til din computer, hvor uvedkommende får uhindret adgang. Nogle programmer bliver opdateret automatisk, men der er også mange programmer, som kræver, at du gør noget for at opdatere dem.

Vær på vagt ved tilbud om lettjente penge
Få en kæmpe gevinst ved at betale et mindre beløb for at få gevinsten overført til din bankkonto. Lyder det for godt til at være sandt, så er det det nok. Men tror næsten at det er løgn, men der er faktisk en del der falder for den type fristelser, og overføre penge eller give kreditkort oplysninger væk. Du kan være 100% sikker på at den type tilbud, kun har til formål at hente dine penge.

Klik ikke på links i mails fra personer, du ikke kender
I spammails er der oftest links, som dem der har sendt vil have dig til at trykke på. Lad være med at klikke på linket. Risikoen kan eksempelvis være, at du aktiverer en virus eller en såkaldt trojansk hest, som så ligger sig på din computer. Du skal også være opmærksom på mails fra afsendere, du kender. Afsendere af spammails kan nemlig godt få det til at se ud som om mailen kommer fra en anerkendt afsender, som f.eks. SKAT eller din bank

Pas på dine personlige oplysninger
Du skal du ikke dele personlige oplysninger som eksempelvis dit CPR-nummer, dit kontonummer eller adgangskoder med andre.

Sørg for at krypteringen på dit trådløse netværk er slået til
Det er vigtigt, at du sikrer dit netværk så godt som muligt. Det betyder, at det bliver meget sværere for uvedkommende at tvinge sig adgang til din computer og din netforbindelse. Der er flere forskellige måder, du kan sikre din trådløse forbindelse på. En af dem er, at du sørger for, at forbindelsen er krypteret en anden er at begrænse de område dit trådløsenetværk virker.

Indstil sikkerhedsniveauet i din browser
Du kan selv bestemme, hvor højt sikkerhedsniveauet i din browser skal være. Et højt sikkerhedsniveau betyder, at din browser vil blokere for visse sider, som den mener ikke er sikker nok.

Hav altid en firewall og et antivirusprogram installeret
Når du køber en ny computer, er der som regel en tidsbegrænset prøveversion af et antivirusprogram installeret på computeren. Når prøveversionen udløber, betyder det, at du ikke er beskyttet mod, at din computer bliver angrebet af virus fra mails, filer og hjemmesider. Du skal derfor holde øje med at din firewall og antivirusprogram altid virker.

Lav backup
Det kan ikke siges nok gange. Der kan gå mange ting galt med din computer. Den kan få en virus eller den kan simpelthen gå i stykker. Sørg derfor altid for jævnligt at tage backup og gem en sikkerhedskopi et andet sted hos venner eller på nettet.





 
 
Find information om: guide pc guiden computer
(Hovedkategori: Gode råd)